Unødvendige undersøgelser udfordrer det danske sundhedsvæsen
Sundhedsvæsnet i Danmark oplever et udbredt problem med unødvendige undersøgelser, som både belaster ressourcer og patienter. En ny undersøgelse blandt 133 ledende sundhedsprofessionelle viser, at fire ud af ti vurderer, at der foretages overflødige tests og scanninger inden for deres speciale. Dette problem skaber ikke kun økonomisk spild, men kan også give patienterne unødig bekymring.
Hvorfor foretages unødvendige undersøgelser?
Flere faktorer bidrager til dette fænomen. En af de mest fremtrædende årsager er pres fra patienter og pårørende, der ofte søger tryghed gennem omfattende undersøgelser. Praktiserende læge Cees Stavenuiter forklarer, at læger ofte vælger at imødekomme patienternes ønsker for at undgå at overse alvorlige diagnoser og for at bevare tilliden.
Derudover spiller vane og tradition en rolle, ligesom frygten for at overse noget vigtigt kan føre til en mere defensiv praksis, hvor flere tests bestilles end nødvendigt. Denne tilgang kan dog føre til en ond cirkel, hvor flere undersøgelser skaber flere fund, som ikke altid har klinisk relevans.
Eksempler på unødvendige undersøgelser
Et konkret eksempel er rygscanninger, som ifølge Cees Stavenuiter ofte henvises til uden tilstrækkelig klinisk begrundelse. Rygsmerter er hyppige, men sjældent forårsaget af alvorlige tilstande, der kan ses på røntgen eller MR. Alligevel foretages mange scanninger årligt – omkring 125.000 – til en samlet omkostning på over syv milliarder kroner.
En anden problematisk test er PSA-blodprøven for prostatakræft. Denne test anvendes ofte som screening i almen praksis, selvom den primært bør bruges til opfølgning af diagnosticerede patienter. Unødvendig screening kan føre til fejldiagnoser og unødvendige bekymringer.
Konsekvenser for både ressourcer og patienter
Økonomisk set vurderer OECD, at 20-30 procent af undersøgelser og behandlinger globalt set er overflødige, hvilket også gælder Danmark. Det svarer til et spild på omkring 28 milliarder kroner af regionernes budget til hospitaler og praktiserende læger i 2024.
For patienterne kan unødvendige undersøgelser skabe angst, da de ofte medfører påvisning af ufarlige fund, som ikke relaterer til patientens symptomer. Dette kan føre til yderligere tests og behandlinger, som ikke forbedrer patientens helbred, men øger den psykiske belastning.
Hvordan kan problemet mindskes?
Implementering af anbefalinger og bedre kommunikation
Initiativer som projektet Vælg Klogt har formuleret konkrete anbefalinger for at reducere unødvendige behandlinger, herunder at skære ned på rygscanninger. Selvom antallet af rygscanninger er faldet de seneste år, vurderes det, at op til 80 procent kunne undgås.
En vigtig del af løsningen er at styrke dialogen mellem sundhedspersonale og patienter, så tryghed skabes gennem information og opfølgning fremfor unødvendige undersøgelser. Det handler om at formidle, hvilke symptomer der bør føre til yderligere undersøgelse, og at sikre patienterne, at de bliver taget hånd om ved ændringer i deres helbred.
Udfordringer med at ændre praksis
Professor emeritus Kjeld Møller Pedersen påpeger, at det er langt sværere at afvikle eksisterende vaner end at indføre nye behandlinger. Det kræver både uddannelse og accept blandt sundhedsprofessionelle og patienter, hvilket er en kompleks og langvarig proces.
Desuden understreger Karin Friis Bach, formand for sundhedsudvalget i Danske Regioner, at selvom der er et stort besparelsespotentiale, kan nogle undersøgelser have en værdi i form af tryghed, som ikke bør undervurderes.
Patienternes rolle og ansvar
Sundhedsprofessionelle oplever ofte, at patienter presser på for flere undersøgelser, hvilket kan være en udfordring i hverdagen. Morten Freil, direktør i Danske Patienter, understreger dog, at det aldrig bør være patienternes ansvar alene at rydde op i unødvendige undersøgelser.
Det er derfor afgørende, at læger og sundhedspersonale har redskaber til at forklare, hvorfor visse tests ikke gavner patienten og i stedet kan tilbyde alternative metoder til at skabe tryghed.
Konklusion og fremtidige perspektiver
Unødvendige undersøgelser i det danske sundhedsvæsen udgør en betydelig udfordring med store økonomiske og menneskelige omkostninger. For at løse problemet kræves en kombination af evidensbaserede anbefalinger, bedre kommunikation og ændrede vaner blandt både sundhedsprofessionelle og patienter.
Ved at implementere anbefalinger som dem fra Vælg Klogt kan Danmark opnå bedre ressourceudnyttelse og samtidig sikre, at patienter får den rette behandling uden unødig bekymring.
Det er et komplekst område, men øget fokus og samarbejde mellem alle parter kan skabe et mere bæredygtigt og patientcentreret sundhedsvæsen i fremtiden.